4-årig reg. godkendt

Psykoterapeutuddannelse

Center for Trivsel & Velvære

Bliv registreret psykoterapeut hos Center for Trivsel & Velvære

Godkendt via FaDP og Styrelsen for Patientsikkerhed   

 

INFO

Sted: Center for Trivsel & Velvære, Nørre Voldgade 21 A, 1358 København K

Book en individuel samtale

Tilmelding: Til uddannelsesansvarlig Mads Dahlgaard:

Næste holdopstart er torsdag d. 29. - 31. august


275097968_723733275457523_4691513607563616760_n

Denne uddannelse udmærker sig ved:

  • At den har et særligt fokus på psykoterapeutiske kardinaldyder
  • At de studerende får fire diplomer på de fire år
  • At hjælpe den studerende i gang med egen praksis
  • At uddannelsen er inkl. en socialøkonomisk projektlederuddannelse
  • At gøre Deliberate Practice til en integreret del af den undervisende tilgang
  • Vi måler på effekten af uddannelsen
  • At de studerende indføres i den nyeste psykoterapiforskning
  • At der er mulighed for at få uddannelsen betalt og samtidig få erfaring efter første år
  • At de studerende er uddannes til at være kvalificeret til at blive reg.-godkendt.

Læs mere om disse længere ned på siden

Kort om uddannelsen

Psykoterapeutuddannelsen hos Center for Trivsel & Velvære har fokus på at gøre dig til en alsidig psykoterapeut ved at træne dig i et bredt udsnit af terapeutiske metoder, udvikle dine personlige psykoterapeutiske kompetencer, udvikle dig både som menneske og som terapeut samt bidrage til at skaffe dig et psykoterapeutisk netværk.

Psykoterapiforskningen har fastslået, at psykoterapi virker, men også at de forskellige terapeutiske metoder og retninger virker omtrent lige godt. Noget, der til gengæld kan tilskrives en stor del af den terapeutiske effekt, er de såkaldte fællesfaktorer, der går på tværs af de terapeutiske retninger, samt terapeutens evne til at tilpasse terapien til den enkelte klient.

Overordnet set er det en 4-årig psykoterapeutuddannelse med et humanistisk menneskesyn, hvilket henviser til, at man ser på det enkelte menneske som rigtigt i udgangspunktet, og at man tror på et iboende potentiale hos det enkelte menneske i forhold til egen bedring, og i den forbindelse er den terapeutiske opgave at facilitere klientens egen terapeutiske proces. I dette perspektiv bliver diagnoser sekundære forklaringer på klienternes udfordringer. Den terapeutiske tilgang på denne psykoterapeutuddannelse kan betragtes som eksistentielfænomenologisk, og med det fancy begreb peges der på den terapeutiske holdning, at man for så vidt muligt forsøger at holde sine forudantagelser ude af det terapeutiske rum, og at terapeuten trænes i at møde klienten der, hvor klienten er i sine forståelser og antagelser, og at der er et vist fokus på eksistensen.

Efter endt og bestået eksamen har du mulighed for direkte at søge om at blive registreret psykoterapeut igennem Foreningen af Danske Psykoterapeuter. Det har vi prioriteret, fordi det spørgsmål, man ofte først mødes med, når man fortæller, at man er psykoterapeut, er: ”Hvor er du uddannet?” og ”Er uddannelsen godkendt?”. Det kan du i dette tilfælde svare bekræftende på, og det at kunne kalde sig reg. psykoterapeut åbner døre, som du ikke skal snydes for.

Uddannelsen kan tages med henblik på at blive psykoterapeut, for selvudvikling eller som supplement til andre fag, såsom ledelse.

En ledelsesuddannelse

Med en psykoterapeutisk uddannelse får du det, vi kan kalde 'et sort bælte i ledelse'.

  • Når du leder, leder du mennesker, og med en psykoterapeutuddannelse får du et dybt kendskab til de psykologiske mekanismer, der driver og motiverer mennesker
  • For at du for alvor kan lede andre, skal du kunne lede dig selv. Psykoterapeutuddannelsen har et enestående fokus på selvudvikling med selvledelse om mål
  • Som psykoterapeut bliver du ekspert i helende processer, dvs. at kunne spotte strukturer i organisationen, der skaber mistrivsel og resulterer i sygmeldinger og personaleudskiftninger. Og du får kompetencer til selv at facilitere helende processer, som løfter dine medarbejdere
  • Du bliver på denne uddannelse trænet i at coache og vejlede dine medarbejdere
  • Du får et skærpet etisk kompas gennem filosofisk moralfilosofi

Mød Sandra en tidligere studerende

Center for Trivsel & Velvære

“Jeg føler mig enormt beriget efter at have taget psykoterapeutuddannelsen hos Center for Trivsel & Velvære. Udover at være opdateret med nyeste evidensbaseret forskning, og veletableret med specialuddannede undervisere, så kommer man selv på en dannelsesrejse, hvor du både bliver inspireret til, men faktisk ikke kan undgå at stå stærkere på den anden side som menneske. Jeg vil anbefale uddannelsen til alle, der ønsker at blive eminent klædt på som psykoterapeut, men også til dem, der ønsker at undergå en selvudvikling. Tak for nogle fantastiske år!”

Jurist & Psykoterapeut

Hvad kan man bruge en psykoterapeutuddannelse til?

Med en psykoterapeutuddannelse i ryggen har du skærpede relationelle kompetencer og evner til at indgå i en række af professionelle sammenhænge, kort sagt i alle sammenhænge, hvor det relationelle er på spil. En del starter efter endt uddannelse egen psykoterapeutisk praksis, nogen på fuldtid, andre på deltid. For en del studerende benyttes uddannelsen til at underbygge andre erhverv, f.eks. indenfor:

  • Pædagogik
  • Sygepleje 
  • Socialrådgivning
  • Ledelse
  • m.fl

En certificeret psykoterapeutisk uddannelse kan derfor også åbne for nye karrieremuligheder. 

Denne uddannelse udmærker sig ved:

At tilbyde fire certificeringer på fire år. 

Vi tilbyder på uddannelsen til integrativ psykoterapeut med humanistisk fænomenologisk udgangspunkt de studerende at få fire diplomer på de fire år, uddannelsen varer, nemlig:

  1. Børne-, ungdoms- og familievejleder og -mentor
  2. Coach og personlig rådgiver
  3. Filosofisk praktiker
  4. Integreret psykoterapeut

Alle årene er psykoterapiorienterede; du bliver ikke coach eller filosof ved at få certificeringerne, men du kan og er trænet i at coache og praktisere filosofisk vejledning. Begge nævnte tilgange kan tilbyde et udvidende og gavnligt perspektiv til psykoterapien. Udover det betyder det, at du som studerende i løbet af uddannelsen 'beviser' din kunnen og derfor kan starte egen praksis, gøre godt og tjene penge i løbet af uddannelsen. Det er godt for den studerende, men også for dem, som modtager hjælpen. Vi har i løbet af uddannelsen mulighed for at tilbyde ekstraordinær supervision.

At den har et særligt fokus på psykoterapeutiske kardinaldyder. 

Psykoterapiforskningen har de seneste årtier haft et særligt fokus på, hvad der gør, at psykoterapi virker, og en stor del af det terapeutiske udbytte skyldes faktorer, der går på tværs af metoder. Kardinaldyderne er de virkningsfaktorer, som er direkte knyttet til terapeuten, og som denne kan lære at mestre til gavn for klienterne. De terapeutiske kardinaldyder inkluderer blandt andet evnen til at bemærke brud i den terapeutiske alliance samt at reparere denne, at være sikker og flydende i sin kommunikation, at udvise varme og empati m.fl. Vi kalder dem dyder, fordi viden om disse fordrer en etisk forpligtelse. 

At hjælpe den studerende i gang med egen praksis.

Alt for mange psykoterapeuter får ikke brugt deres fine uddannelse til at gøre godt for andre. Alt for mange psykoterapeuter er ensomme i deres erhverv, og det ønsker vi at gøre op med og tage ansvar for. Det gør vi ved at have en lang række tiltag, som hjælper de studerende i gang med egen praksis som en mulighed allerede efter første år af uddannelsen.

Et af de mere ambitiøse tiltag er at lære socialøkonomisk projektledelse. Med socialøkonomisk projektledelse i ryggen kan den studerende bruge sine kompetencer og færdigheder fra uddannelsen til at gøre verden til et bedre sted og komme tættere på at leve af sin lidenskab.

At gøre Deliberate Practice til en integreret del af den undervisende tilgang.

I forhold til uddannelse af psykoterapeuter peger psykoterapiforskningen på, at de klassiske uddannelser ikke gør de studerende til bedre psykoterapeuter. Dem, der er gode psykoterapeuter, var det allerede før studiestart. En tese, som Carl Rogers allerede havde i 50'erne. Metaanalyser inden for psykoterapiforskningen har også vist, at supervision, egenterapi og erfaring ikke bidrager til, at vi bliver bedre terapeuter. 

Et helt nyt paradigme inden for psykoterapeuttræning er Deliberate Practice, som modsat de klassiske uddannelser har vist sig at bidrage til at skabe bedre psykoterapeuter, blandt andet ved at undersøge, hvad der kendetegner såkaldte superterapeuter, som er så gode terapeuter, at uanset hvilke klienttyper de sidder med, oplever klienterne et bedre udbytte af terapien.

Vi måler på effekten af uddannelsen

Psykoterapiforskningen har udviklet sig meget de seneste år, og der er kommet et øget fokus på, hvad kurser og uddannelser gør ved psykoterapeuters effekt, og nedslående nok har de fleste uddannelsesinstitutioner ikke kunnet vise, at de gør deres studerende til bedre psykoterapeuter. Vi benytter måleredskaber til at vurdere de studerendes interpersonelle færdigheder og følger de studerendes udvikling tæt. Derved kan vi også bevise, at det, de studerende lærer på denne psykoterapeutuddannelse, faktisk gør dem til bedre psykoterapeuter.  

At de studerende indføres i den nyeste psykoterapiforskning. 

Et andet karaktertræk ved de såkaldte superterapeuter er, at de er opdateret inden for psykoterapiforskningen omkring hvad der virker, og for hvem det virker, kombineret med Deliberate Practice træningen. Psykoterapiforskningen er i konstant udvikling og tilbyder nye og bedre perspektiver, som metodefokuserede uddannelser ikke har blik for. Blandt andet er der evidens for, at psykoterapeutiske forandringsprocesser forløber gennem tre terapeutiske tiltag/veje, og en god terapeut mestrer at facilitere forandringer via alle tre.

At der er mulighed for at få din uddannelse betalt og samtidig få erfaring efter første år. 

Efter første år og bestået eksamen i børne-, ungdoms-, og familievejledning har du mulighed for at starte egen praksis. Hos Center for Trivsel & Velvære har vi også nogle samarbejdspartnere og kan efter den studerendes ønske arbejde på at tilbyde betalt klientel i kategorien børn og unge inklusiv supervision. Gør vi regnestykket op, skal der få klienter til, for at uddannelsen er betalt. 

 

1. år med fokus på livets byggesten. Børn, unge og familier

1. år

2. år med fokus på psykoterapi, coaching og lederskab

2. år

3. år med fokus på psykoterapi og filosofisk praksis

3. år

4. år med fokus på at blive registreret integrativ psykoterapeut

4

Registreringsordningen gennem FaDP

Som uddannet psykoterapeut hos Center for Trivsel & Velvære har du den uddannelsesmæssige baggrund til at kunne ansøge om at blive registreret psykoterapeut.

Registreringsordningen er en brancheadministreret kvalitetssikring, der retter sig mod personer, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret. Varetagelsen af ordningen sker af FaDP i samarbejde med landets overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed, Styrelsen for Patientsikkerhed, der er øverste tilsynsførende med ordningen.

De mest øjensynlige fordele ved reg.-ordningen og medlemskab hos FaDP for dig er:
  • At du bekræftende kan svare positivt på folks skepsis over for din psykoterapeutuddannelse
  • At du kan modtage kunder fra nogle forsikringsselskaber
  • At du kan dokumentere kvalitetssikring til kommende eller nuværende samarbejdspartnere
  • At du får en erhvervsforsikring som medlem af FaDP.

 

Praktisk info:

Prisen er 47.500 kr. pr. år. inkl. te, kaffe og snacks, inkl. kompendie. Der er ekstrabetaling til sekundære materialer (ca. 500 kr.) og flybillet til studieture (ca. 1200 kr. hvert 2. år) samt mad under modulerne (ca. 400 kr.).

Undervisningen er en 4-årig psykoterapeutuddannelse med 28 moduler i alt, 7 moduler om året bestående af teoretisk onlineundervisning samt træning af terapeutiske færdigheder. Derudover er der praksis og proces i tre sammenhængende dage torsdag til lørdag. Torsdag fra 9:00 til 17:00, fredag fra kl. 9:00 til 17:00 og lørdag fra 9:00 til 15:00 (16:00). To af modulerne er studieture på hhv. 2. og 4. år af én uges varighed.

Der er åbent for tilmelding.

For spørgsmål og tilmelding kontakt Mads Dahlgaard, der er uddannelsesleder:

Mads Vang Christensen uddannelsesansvarlig

Mads Vang Christensen er psykoterapeut med egen praksis gennem 25 år.

Desuden er han Leder af Institut for sundhed og trivsel som arbejder med formåls- & værdibaseret lederskab, social ansvarlighed og trivsel gennem kurser og konsulentydelser.

Mads er stifter af Essens Instituttet 2012- 2019, som havde uddannelser indenfor organisation og psykoterapi. Og han har skrevet bøger og udviklet en del modeller indenfor psykologi og organisation.

Hvad er en god psykoterapeutuddannelse for dig?

- "For mig så gælder det om at formidle psykoterapiens virke, metoder og menneskekundskaber så praktisknært og så vedkommende, at man kan smage det, eller mere sanse det. Altså at det bliver en læring til kroppen, som en slags sanselig overlevering.

For mig er psykoterapi er ikke et fag, men en måde at være i verden på, en måde at leve livet på, en art stræben efter det gode liv, at gøre det godt for sig selv og andre. Derfor skal lidenskaben med i formidlingen, i det læringsrum, i det terapeutiske felt, det skal være intenst og levende.

Jeg er meget stolt over at vores uddannelse er funderet i vores samtid og at vi har bygget den op som 4 uddannelser, således at de studerende kan komme hurtigt i gang med at arbejde med mennesker og at deres erfaring bliver under supervision, bliver til en større erfaring i udbygningen af de følgende uddannelser, som ender op i en faglig stærk bred fagligt psykoterapeutuddannelse.

Endeligt glæder jeg mig til at vi får ruster vores studerende til at skabe social økonomiske projekter, hvor de kan søge midler eller kommunerne og at bidrage til disse nødvendige projekter. Vi har nemlig skabt et social økonomisk projektledermodul, på en intensiv uge i Spanien"

274250145_664030221499523_2080280519882232004_n
1 profilbillede-3

Mads Dahlgaard - Uddannelsesansleder

Mads Dahlgaard (cand. psych.) er uddannet inden for psykoterapi og filosofi. Han har praktiseret siden 2009 og drevet uddannelse siden 2015. 

Derudover er Mads stifter, ejer og uddannelsesansvarlig for uddannelsen og forfatter til bøger om psykoterapi, filosofi og børneopdragelse.

Mads forsker i psykoterapi og skriver bl.a. på bloggen psykoterapiforskning.dk. 

Hvad er en god psykoterapeutuddannelse for dig?

- "For mig giver en god psykoterapeutuddannelse de studerende et psykoterapeutisk fundament bestående af et dybt praktisk kendskab til psykoterapeutiske virkningsfaktorer, en bred vifte af psykoterapeutiske færdigheder og en indføring i de mest anerkendte psykoterapeutiske metoder og retninger. En god uddannelse er i min optik en åben uddannelse. De studerende kan søge viden og inspiration fra eksterne kilder, da det giver både dybde og bredde til deres psykoterapeutiske forståelse.

Yderligere synes jeg, at den filosofiske praksis tilbyder et perspektiv inden for hjælpekunsten, som ellers traditionelt er overset inden for psykoterapi.

Yderligere bør en god psykoterapiuddannelse udruste de studerende i de nyeste fund og tendenser inden for psykoterapiforskningen, som eksempelvis viser, at nogle af de interventioner, vi "plejer" at bruge og tror har god effekt, kan gøre mere skade end gavn, og de fund viser, hvad der rent faktisk gavner det terapeutiske udbytte. På den baggrund understøtter en god uddannelse de studerende i at udvikle en Deliberate Practice-rutine, så de kan træne og lære at mestre de færdigheder, som står for den største del af det terapeutiske udbytte. Det er der for få uddannelser, der gør i dag.

Jeg har svært ved at forestille mig, at der kommer dygtige terapeuter ud, hvis uddannelsen primært er baseret på metodelære. 

Det er helt klart, at en god uddannelse har et særligt fokus på de studerendes trivsel og et godt studiemiljø, og at uddannelsen tager medansvar for de studerendes fremtidsønsker med deres uddannelse." (Fra interview i marts 2022)

Litteratur første år:

Litteraturen varierer i omfang inden for de forskellige moduler. Alt obligatorisk læsning stilles til rådighed af uddannelsen. Ændringer kan forekomme.

Obligatorisk Litteratur

Modul 1 - Introduktions til psykoterapi - Klassiske teorier og moderne forskning 

Dahlgaard M. (2021) Moderne psykoterapiforskning med fokus på træning af psykoterapeutiske færdigheder, Psykopress, 31-34 (NS 4)

Dahlgaard M. (2021) Introduktion til Deliberate Practice. Selvudgivelse. (NS 18)

Studiehåndbogen (NS 30)

Modul 2 - Psykoterapiens essens

Christensen M. V. (2021) Psykoterapeutens rolle i samfundet. Psykopress 26-29 (NS 3)

Christensen M. V. (2021) Bødlen i os. Psykopress 25-31 (NS 6)

Porges S. (2018) Polyvagal Primer from Clinical Application of Polyvagal Theory. Chapter 4 in Porges SW & Dana D (2018). Clinical Applications of the Polyvagal Theory: The Emergence of Polyvagal-Informed Therapies. New York: WW Norton. (NS 20)

Modul 3 - Livets byggesten og psykodynamisk terapi og udviklingspsykologi

Dahlgaard M. (2021). Freud - et geni. Psykopress (NS 4)

Zeuthen, Pedersen & Gammelgaard (2008).  Tilknytning og udviklingens drivkraft. En kritisk diskussion af empirisk spædbørnsforskning. Psyke & Logos, 29, 431-450 (NS 19)

Dahlgaard M. (2023) Psykodynamisk terapi. Selvudgivelse. (NS 30)

Dahlgaard M. (2021) Deliberate Practice. Kompedietekst til modul 1. Selvudgivelse (NS 17)

Modul 4 - Livets byggesten og gravid- og spædbarnsterapi. Udviklingspsykologi

Poulsen I (2021) Spædbørn rammes også af traumer. Tidsskrift for Psykoterapi (NS 7)

Dybvad H. L. (2023) Stress under graviditet og fødsel kan påvirke barnet. Fra hjemmesiden psykologeridanmark.dk (NS 8)

Dahlgaard M. (2021) Deliberate Practice. Kompendietekst modul 2. Selvudgivelse. (NS 18)

Modul 5 - Systemisk psykoterapi med børn, unge og familier. Familieopstilling

Barckmann C. (2021) udvikling og opdagelser i systemisk tænkning. når psykoterapi rækker udover den enkelte. Psyke & Logos, 42, 73-89 (NS 15)

Riber K. & Lindvig D (2011). Narrativ og evidensbaseret behandling af komplekst traumatiserede mennesker. Psyke & Logos, 32, 515-540 (NS 25)

Dahlgaard M. (2023) Systemisk orienterede terapier. Kompendietekst. Selvudgivelse. (NS 27)

Modul 6 - Familieproblematikker i det senmoderne samfund og diagnoser

Svendsen L. (2009) indsats for børn i krise- og katastrofesituationer. Psyke & Logos, 30, 178-217 (NS 26)

Ottosen M. H. (2021) Rigtige og forkerte familierelationer. Om sociale konstruktioner af genealogien. Dansk Sociologi, 2, 89-111 (NS 25)

Modul 7 - Psykopatologi med børn, unge og familier. Eksamen

Trillingsgaard A & Elmose M (2010). Caseformulering – i en udviklingspsykopatologisk referenceramme. Psyke & Logos, 31, 399-416 (NS 17)

Trillingsgaard A. (2007a). Diagnosticering og Caseformulering. Psykolog nyt, 17, 20-27 (NS 8)

Trillingsgaard A. (2007b). Caseformulering i praksis. Psykolog nyt, 17, 28-33  (NS 6)

Anbefalede opslagsværker

Barkham, M., In Lutz, W., & In Castonguay, L. G. (2021). Bergin and Garfield's handbook of psychotherapy and behavior change. Hoboken: John Wiley & Sons.

Hougaard, E. (2019). Psykoterapi. Teori og forskning. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Hougaard E. (1998) Psykoterapiens hovedtraditioner - en indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk psykologisk forlag

Anbefalede oversigtsværker

Hougaard E. og Karkov O. (2021). Kort & godt om psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag

Poulsen, S. (2006). Psykoterapi - en introduktion. Frydenlund